Fotosyntesen er muligvis den vigtigste biologiske proces på jorden. Den producerer nemlig det meste af den ilt, der findes i atmosfæren. Ilt er nødvendigt for stort set alt liv. Fotosyntesen foregår primært i grønne planter og alger. Her bliver kuldioxid og vand omdannet til ilt og glukose ved hjælp af energi fra solens lys.  Derefter bliver glukosen omdannet til andre former for næringsstoffer, der anvendes af både planter og dyr.

Hvad er fotosyntese?

Fotosyntesen skrives kemisk på følgende måde: Kuldioxid (CO2) + vand (H2O) + sollys => druesukker (glukose) + ilt (O2). Fotosyntesen sker ved, at sollyset rammer en plante. Herefter bliver planten i stand til at sætte kuldioxid og vand sammen. Når kuldioxid og vand bliver sat sammen, bliver de omdannet til henholdsvis glukose og ilt.

Glukosemolekylerne er ganske små, og de bliver transporteret fra bladene og ned i træets vækstlag i barken. I barken bliver glukosen omdannet til henholdsvis cellulose og stivelse. Når det bliver nat, og solens lys ikke længere skinner på planterne, indånder planterne ilten fra omgivelserne. Ligesådan som mennesker og dyr gør det hele døgnet.

Hvorfor er fotosyntese vigtigt?

Fotosyntese er vigtig, da processen omdanner kuldioxid til ilt. Stort set alle planter, dyr og mennesker har brug for ilt for at kunne leve. Når et menneske ånder, forbrænder det sukker og ilt for at få energi. Derfor bliver der udskilt kuldioxid og vand med menneskets ånde. Derfor er respiration, altså ånding, og fotosyntese to processer, der virker modsat af hinanden. Den kemiske formel for respiration er derfor: O2 + C6H12O6  =>  Energi + CO2  + H2O.

Hvorhenne foregår fotosyntesen?

Fotosyntesen foregår inden i de grønne blade på planter. Bladene har små grønkorn, der fungerer som små fabrikker, hvor processen foregår. På undersiden af langt de fleste planteblade, finder du utroligt små huller. Hullerne kaldes i biologiens verden for spalteåbninger.

Spalteåbningerne har evnen til at både at åbne og lukke. Det er derfor spalteåbningerne, der både lukker ilt ud af plantebladet, og det er dem, der tager kuldioxid ind i bladet igen. Derudover regulerer spalteåbningerne også, hvor meget vand der bliver fordampet fra bladene. Det er det, man i biologiens verden kalder for transpiration.

Planterne holder ikke på kuldioxiden for evigt

Når planter gror, vil de optage kuldioxid fra atmosfæren. Men når planterne bliver nedbrudt, vil kuldioxiden blive frigivet igen. Det samme er gældende for træer. Eksempelvis vil et træ optage mere kuldioxid end det udleder, når det vokser. Når træet er helt udvokset, vil det dog have nået en form for status quo, hvor det ånder lige så meget, som det udånder.

Det betyder, at træets produktion af ilt er lige så stor som træets afgivelse af kuldioxid. Sagt med andre ord vil træet ikke længere optage kuldioxid fra menneskeheden. Når træet bliver gammelt og begynder at forfalde, vil det afgive mere kuldioxid, end det selv kan optage i fotosyntesen. Det vil sige, at træet nu bidrager til en øget kuldioxidudledning. Derfor er det også en god idé at holde øje med træets alder, hvis man gerne vil være miljøbevidst.

Hvad menes der med klima?

Når der tales om klima, menes der de gennemsnitlige fysiske vejrhold i atmosfæren. Klimaet omfatter altså faktorer såsom temperatur, nedbør, fugtighed, lufttryk og lignende. Faktorerne skal være målt i et bestemt område over en længerevarende periode. Klimaet bliver konstant ændret over hele kloden. Ændringerne skyldes påvirkningerne fra både naturen og menneskeheden.

Hvad er klimaforandringer?

Der findes overordnet to forskellige slags klimaforandringer. Der er de direkte klimaforandringer, og så er der de indirekte klimaforandringer. De direkte klimaforandringer påvirker både klimaet og miljøet. De indirekte klimaforandringer handler om, hvordan de direkte klimaforandringer påvirker både dyr og mennesker.

Størstedelen af alle klimaforskere er enige om, at menneskeheden har forårsaget en væsentlig stigning i klimaets temperatur. Stigningen skyldes først og fremmest menneskets udledning af drivhusgasser. Når der tales om klimaforandringer, der forårsager den globale opvarmning, er der ikke kun tale om højere temperaturer alene. De høje temperaturer forårsager en lang række af andre konsekvenser. Konsekvenserne har en global effekt. Det vil sige, at konsekvenserne påvirker hele kloden.

Hvad er konsekvenserne af klimaforandringerne?

Blandt andet fører ændringer af klimaet til ændringer i verdenshavenes vandstand. Ændringerne påvirker også den globale mængde af regn og iltniveauet. Ændringerne påvirker også mængden af ferskvand, som befolkningen anvender til at drikke. Ligesådan får ændringerne også polerne til at smelte og kan skabe ekstremt vejr. Klimaændringerne kan endda få naturkatastrofer til at indtræffe. Blandt andet tørke og hedebølger er set, men også cykloner og oversvømmelser kan indtræffe. Sagt med andre ord truer klimaforandringerne både planter, dyr og mennesker.

Hvad kommer klimaforandringerne fra?

Det er primært drivhusgasserne, der forårsager den globale opvarmning og dermed også klimaforandringerne. Drivhusgasserne er luftarter, hvoraf den vigtigste af dem er kuldioxid. Drivhusgasserne holder på jordens varme, hvorved der bliver skabt en såkaldt drivhuseffekt. Effekten kaldes for drivhuseffekten, da der bliver holdt lige så effektivt på varmen, som hvis du gik ind i et drivhus.

Drivhusgasserne er for det meste menneskeskabte. De kommer fra forbrænding af kul, olie og naturgas. Det kaldes også for fossil energi. Når disse elementer bliver forbrændt, bliver der frigivet kulstof. Det problematiske ved fossil energi, er, at kulstoffet bliver frigivet så hurtigt, at andre planter ikke kan nå at optage det.

Når regnskoven bliver ryddet, afgiver alle planterne og træerne også kulstof. Ligesådan bidrager landbruget også til en markant udledning af drivhusgasser. Især landbrug med køer.

Hvordan påvirker fotosyntesen miljøet?

Fotosyntesen har evnen til at hjælpe miljøet i en bedre retning. Det skyldes, at planterne optager den kuldioxid, som menneskeheden udleder. Derfor har mennesket også mulighed for at forvalte blandt andet skove på en sådan måde, at de hjælper med at nedsætte den samlede kuldioxidudledning.

Mennesket kan nemlig plante træer, der optager kuldioxid. Når træerne så er udvoksede, og derfor ikke længere optager kuldioxid, kan de blive fældet. Hvis der så bliver plantet et nyt træ, hver gang der bliver fældet et andet, vil der være tale om en CO2-neutralitet. Hvis mennesket derfor planter træer over et større område, vil det sætte gang i et større CO2-optag, der vil forårsage en større lagring af CO2. Sagt med andre ord, vil det nedsætte den samlede CO2 i klimaet.